Urædds ballklub gjennem 25 aar.

23-4-1894-23-4-1919.

Idag for 25 aar siden stiftedes Porgrunds fotballklub under et møte i raadhuset, hvor der paa stedet tegnedes 15 medlemmer.

Klubbens egentlige stiftere er konsul Chr. Knudsen, Frednes og ingeniør, daværende tekniker, Hagb. Steffens, Kristiania. Knudsen hadde under et utenlandsbesøk bl. a. i England, faat stor interesse for den runde tingest, han hadde med sig regler for spillet hjem og efter et sammentræf med Steffens - som allerede flere aar før 1894, hadde organisert skolefotball paa Tullinløkken i Kristiania og efter datidens fotballkunst var den rene champion - blev da disse to herrer enig om at starte fotball i Porsgrund.

Frednes blev gratis frembydd som fotballplass, og om end der var mange ulemper med hav og hæk, - idet luften strømmet ut saasnart den vaate ball spændes i tornehækken og der var ballpumping i det uendelige, optil et halv snes gange paa kvelden, - saa har de første spark paa Frednes sat tydelige spor i norsk fotball.

Baller holdt ogsaa som regel hr. Knudsen - oftest gratis. Det fortælles at spillerne ofte møtte frem til træningskvelderne uten at vite om de hadde en brukbar ball, men jubilæumsheftet fortæller om, at naar haapløsheten var størst, sprat en ny ball over hækken ind paa «banen», og man hørte Knudsens raske takt og hans stemme: hallo: «ball her!» Og - saa trak det røde og det blaa parti om maal og spillet var straks igang.

Dragten bestod dengang - for teknikernes vedkommende væsentlig av dongeriklær (smieklær) og en rød eller blaa kalot paa hodet. Den eneste paa plassen som hadde fotballstøvler var Chr. Knudsen, som ogsaa av forsigtighetshensyn hadde forsynt sig lægskinner - en den gang for os andre ukjendt ting, som forresten senere med aarene blev avlagt.

Knudsen var klubbens første «blaa» kaptein, formand og kasserer, Hagb. Steffens den første «røde» kaptein.

Mange av byens beste borgere fik sig nu en god motion paa Frednesplassen efter dagens indesitten, og mange underlige figurer kom der tilskue. Det erindres bl. a. at en daværende lærer ved fagskolen møtte i trikot og turnsko - dog det blev bare den kveld i slik kostume - manden holdt jo paa at brække alle sine tær og nye lattersalver fra byen ladies og andre glanere var antagelig ogsaa mindre ønskelig

Utpaa høsten reiste formanden til Frankrike, men øvelserne optokes 1895 med fornyet interesse, 1896 i likemaade, ogsaa i 97, indtil der i 1898 blev besluttet at ogsaa bygutter, som ikke akkurat hørte til et «bestemt kreds» kunde gis adgang til deltagelse i klubbens øvelser. Den første bygut, som ikke egentlig hørte til kredsen, var H. B. Henrichsen, han kom forresten med allerede det første aar, fordi han var paa kontor hos sakfører Reynolds sammen med nuværende redaktør P. Wilh. Schmidt, som var medlem fra stiftelsesdagen. Anledningen til at bli medlem var saaledes sterkt begrænset, indtil 1898. Fra den tid og særlig i begyndelsen av 1899 begyndte klubben saaatsi at bli betydelig «dem kratisert» og efterhvert blev Porsgrundsguttene kvantitativt dominerende i klubben og i 1902 blev paa en viss maate teknikerne fortrængt og henvist til at starte sin egen klub. Den nye ledelse i klubben (med H. B. Henrichsen som formand og bl. a. C. M. Carlsrud og Isach Isachsen i styret), mente med burde faa kampe med utenbys klubber og da faa et fast staaende parti.

Teknikerne kunde til sine tider endog ha fremragende spillere, men hvad hjalp det, ræsonerte man: om en stakket tid forsvandt de og saa staar klubben der igjen med et tandløst parti.

Den første træfning med utenbys klub var vel med «Odd» paa Graatenmoen med Chr. Knudsen i maal («Mjølner», «Odd»s forgjænger var da opløst) - en kamp vi tapte med 1-2. Der var vistnok endnu et par kampe med «Odd» paa Graatenmoen det aar, med tap for Porsgrundsklubben.

Den første seir mot utenbys klub var over «Fram», Larvik paa Vallermyrene 1902 - 1-0. Samme aar reist klubben til Larvik og seiret over «Idun» (Turnforeningen) med 7-0. Det var en stekende hete den dag og efter halvanden times spil under denne tropiske hete i strisvette paa en muldholdig plass «saa de 22 ut som glinsende negre», staar det i jubilæumsheftet.

Samme høst møtte «Grane», «Odd» og Porsgrunds fotballklub paa Graatenmoen til stevne i fotball. Her blev resultatet at Grane vandt en seir om formiddagen over «Odd» 2-0 og paa eftermiddagen over «Urædd» 2-0. «Odd»erne likte sig ikke dengang. De vilde svært gjerne at «Grane» skulde slaat Porsgrund om ikke mer end et maal til for at «Odd» kunde staat bedre.

Saa kom september med sit norgesmesterskap i Kristiania og Porsgrunds fotballklub meldte deltagelse. Kampen skulde efter bestemmelsen staa paa Frogner søndag, men saa sent som kl. 5 lørdag eftermiddag fik spillerne herfra vite, at de skulde møte «Grane» paa Bækkelaget i kamp efter 7-togets ankomst dertil fra Kristiania.

Finde fat i 11 utenbys spillere i Kristiania naar de er ute og beskuer byen var ingen liketil affære paa et par timers tid, men det gik. Banen var et bakkeheld - «Grane»s træningsplass. Kjendte som de karer var med forholdene der led Porsgrund et dundrende nederlag 0-9. Det «haglet» med maalskud under denne kamp, nogen hadde talt til 65, andre til 100. Hvorom alting er - jubilæumsheftet fortæller om, at ballen i et gartneri bak Porsgrundsmaalet knuste et snes vindusruter eller saan.

Dagen efter røk «Odd» for «Grane» paa Frogner 0-3 og «Grane» var norgesmester 1902.

Saa gik det paa sommeren 1903 løs. I Tønsberg seiret Porsgrund over «Spring», Tønsberg, i Tønsberg, med 2-1, mens Porsgrundsteknikerne senere paa dagen slog Tønsbergenserne med 3-0.

Paa toget til Porsgrund igjen skrøt teknikerne svært av sin bedre seir over Tønsberg og for honnørens skyl utfordret Porsgrundsklubben teknikerne til kamp paa Graatenmoen torsdag samme uke. Dagen kom og «Vold» gik ekstratur til Graaten. Den var stappende fuld av interesserte. Teknikerne blev imidlertid slaat med 4-0. «Det var en spiller som ikke likte det», staar det i heftet - «Ola Atneosen, som var gaat over i teknikerpartiet og ment paa det at Porsgrundskarene skulde ryke for teknikerne».

Senere paa aaret var fotballklubben atter i Tønsberg og seiret over «Spring», dersteds med 2-1 og over Drammenserne med 13 mot 0. Det kan være morsomt at erindre at Tønsbergenserne den søndag hadde bestilt erter, kjøtt og flesk paa «Scandinavie» til sine gjæster, middag kl. 2, kamp kl. 3. Backen I. M. A. som altid har hat god matlyst la paa denne solide kost desuten to butler bayer og blev i første halvtime staaende uryggelig paa sin plass uten at kunne røre et ben - overmæt naturligvis. Men i anden halvtid, da beholdningen hadde søkket undav arbeidet han som en helt.

Det aar møtte ogsaa ballklubben ved norgesmesterskapet paa Frogner og tapte bare et maal for «Grane» - en smuk revanche fra aaret forut. Det aar vandt Odd sit første mesterskap med 2-0 mot «Grane» efter først at ha slaat «Lyn» ut.

I 1904 deltok klubben i en række kampe med vekslende held og slog i semifinalen Fredrikstad fotballklub paa Graatenmoen med 5-0, men tapte for «Odd» om eftermiddagen 0-4. Vore folk var til sistnævnte kamp mindre oplagt efter kampen om formiddagen, mens «Odd»erne var uthvilt.

I 1905 blev idrætsforeningen «Urædd» reorganisert og «Porsgrunds fotballklub» gik ind som et led under «Urædd».

Samme aar begyndte postekspeditør C. Christiansen (nuv. forbundspræsident) et interessert arbeide for en idrætsplass, derunder selvfølgelig ogsaa fotballbane og dette hans arbeide resulterte i nedsættelsen av en plasskomite, som kom til at bestaa av forslagstilleren samt dhr. ingeniør Finn C. Knudsen, direktør Andr. Wefring, direktør H. E. Kjølseth og nuv. ingeniør C. M. Carlsrud.

Hr. Christiansen gik straks igang med at arrangere nogen aftenunderholdninger til fordel for sportsplass og disse arrangements gik aarvist igjen og kastet av sig endel penger. Ialfald fik publikum se, at der var alvor i saken.

Som en løsning, der satte ny fart i idrætsarbeidet - fotballsporten ikke mindst - kom en meddelelse fra dhr. Finn C. Knudsen og Andr. G. Wefring at de av L. Vauverts eiendom nedre Bjørntvedt hadde sikret «Urædd» den prægtige plass øst for jernbanestationen og garantert for beløpet 7000 kroner. Senere er der utelukkende ved ballklubbens støtte avbetalt endel, saa gjælden paa banen nu er ca. 5000 kroner. Plassens værdi siden kjøpet er selvfølgelig mangedobbelt.

I 1907 blev «Urædd» overdrad arrangementet av norgesmesterskapet - et arrangement klubben paa en udmerket maate skilte sig fra. Schøien var dengang præsident og der forhandledes og blev festet i G. Askildsens hotel. «Mercantile» blev det aar ufortjent norgesmester. Kampen stod mot «Odd».

Saa indtraf nogen rent almindelige aar, vi uten skade kan glide over - til 1911 Urædds ballklubs glansaar, da klubben slog sig helt op til finalen mot «Lyn» i Kristiania. «Urædd» tapte denne kamp med ære 2 mot «Lyn»s 5. Løitnant Østgaard, «Lyn»s fører uttalte under festen i Frimurerlogen, at det kun en sjelden at «Lyn» har hat noblere motstandere.

Et par somre hadde «Urædd» et seniorparti igang og mangen en munter kveld hadde «glanerne» dengang. Partiet gik desværre ind, men det kan komme igjen.

I 1910 fik «Urædd» sit hus paa sportsplassen. Det kostet 1200 kroner. Samme aar fik «Urædd» sit merke efter forslag av C. M. Carlsrud - de to sølvringer med et U i midten.

I klubbens jubilæumsberetning som ogsaa er rikt illustrert og som sikkert de fleste interesserte - ældre som yngre - vil sikre sig, fortæller den internationale spiller Carl Pedersen, populært kaldt «Lille-Karl» om norgesmesterskapet 1911, olymipiska spelen, Stockholm 1912, Ruslandsfærden 1913 og om kampen mot engelske professionals paa Stadion 1914.

Vi skal ikke røpe formeget av verket, hvis indhold har adskillige baade morsomme og interessante detaljer. «Bare skal vi nævne, at «Urædd» har indledet et kollegialt godt samarbeide med Fredrikstad fotballklub om en pokal, hvorom der til sommeren skal spilles avgjørende kamp i Porsgrund. Nævnes bør det ogsaa at «Urædd» til N. N. F.s store tilfredshet med arrangements ogsaa holdt norgesmesterskap og repræsentantforsamling i raadhuset 1913.

Ogsaa i de efterfølgende aar har «Urædd»s A-parti været en frygtet motstander, for hvilket enhver klub har den fulde respekt. En anden dommer siste sæson - og «Urædd» kunde ogsaa da været høit oppe. Glædeligvis slog B-partiet sig frem til kredsmester - godt gjort.

Urædds ballklub har i de 25 aar efter optegnelse vundet 556 maal og tapt 337 - gevinst 229. Det storslagne jubilæumsmarket som styrket klubbens økonomi betragtelig, har vi før omtalt.

Før vi avslutter denne vor omtale vil vi ikke undlate at gratulere «Urædd»s ballklub med jubilæumsdagen idag - 23. april og vi vil minde om, at det ikke er hver klub git paa en slik dag at se to av sine klubs medlemmer paa toppen av N. N. F. nemlig præsidenten og vicepræsidenten dhr. C. Christiansen og Reidar Bergh. Det kaster en viss glans over moderklubben dette.

Jubilæumsheftet indeholder en række sympatiske skrivelser fra motstandere landet rundt.

Av internationale spillere har «Urædd» 3 - Carl Pedersen, Georg Andersen og Helge Helland.

Æresmedlemmer er: Konsul Chr. Knudsen, ingeniør C. M. Carlsrud, disponent Reidar Bergh og redaktør H. B. Henrichsen, som tillike er eneindehaver av klubbens store fortjenstmedalje i sølv.

Klubbens formænd har været: Konsul Chr. Knudsen 1894-98, redaktør H. B. Henrichsen 1898-1905, ingeniør C. M. Carlsrud 1905-1910, disponent Reidar Bergh 1910-12, skibsr. I. M. Abrahamsen 1913, bankchef W. Sørensen 1913-14, mægler Jac. Brynildsen 1915-19.

Det nuværende styre bestaar av: Jac. Brynildsen, formand, Carl Pedersen, viceformand, G. S. Ahlbom, opmand, Gustav Olsen, kasserer, Hjalmar Johansen, sekretær. Jubilæumsfesten holdes i hotel Victoria lørdag, men jubilæumsskriftet er tilsalgs i hr. Dyrings bokhandel fra i dag. Det koster 5 kr. og - det er billig.

H. B. Henrichsen.