Del I | Del II | Del III | Del IV | Del V | Del VI | Del VII | Del VIII

Bolvik gaard og jernverk

V

For «Grenmar» av T. G.

Kancelliraad Herman Løvenskiolds store eiendomme forblev ikke længe samlet under en eier. Ved hans død i 1759 gik Ulefoss jernverk over til hans bror, baron Severin Løvenskiold, Fossum og Gjerpens kirkegods gik over til næstældste søn, kammerherre Herman Løvenskiold, medens Bolvik gaard og jernverk samt Borgestad blev overtat av ældste søn Bartholomæus Herman Løvenskiold. Dette første av hans to fornavne er ikke almindelig i denne slegt. Det skriver sig da ogssa fra hans bedstefar paa morssiden, biskop Bartholomæus Deichman.

B. H. Løvenskiold blev født paa Bolvik 29. september 1729. I 1751 blev han gift med sin kusine, Edel Margrethe Rasch, datter av rektor kancelliraad Jacob Rasch. Han er sikkert den av Løvenskiolderne som har lagt sig mest i sælen for at drive Bolvik fremover.

I 1764 kjøpte han Rafnæs med underliggende Herre. Med i denne handel fulgte ogsaa Aasland i Kilebygden som tidligere hadde ligget under Rafnæs.

B. H. Løvenskiold kostet ogsaa ny marsovn og fuldførte opførelsen av en svær dam oppe ved den nuværende isdam. Herfra blev vandet ledet i trærende ned til marsovnhjulet - en avstand som i den tid blev regnet for ca. 900 alen.

Paa Vold forefindes endnu et par støpte jerntavler. Paa den ene, som oprindelig hang paa en furu ved dammen, staar skrevet, at denne dam, hvortil grundstenen var lagt i 1756, «den 9 april 1766 ved Guds forsyn blev fuldbragt ved Kancelliraad B. H. Løvenskiold. Gud beskytte den altid til Bolviks Verks nytte og gavn».

Paa den anden tavle, som sandsynligvis har været ophengt i nærheten av marsovnen staar der: «I Jesu Navn blev den første Grundsten til denne Marsovn lagt 5te april 1766, bekostet av B. H. Løvenskiold og hans hustru Edel Margaretha Rasch».

B. H. Løvenskiold forsøkte sig ogsaa som forfatter idet der i 1784 i Kristiania blev trykt en bok av ham: «Beskrivelse over Bratsberg Amt og Scheens By med sine Forstæder». Det er langtfra noget literært mesterverk. Ordningen av stoffet er alt andet end god og stilen er besynderlig.

Han kommer saaledes med en meget høistemt skildring av vakkerheten omkring Vold og Kilevandet og sier bl. a., «her findes skjønne Skove, Fiskerige Vandet og velhavende Gaarde-Brugere, der i disse sogne have en anstændig Tænke- og Handlemaate». Skildringen ender med følgende utbrudd: «I dette Canaan fandt jeg lutter Yndigheter, og i hver Forandring altid nye Skjønheder».

Av større bygdehistorisk interesse er hans opregning av verkets eiendomme, hvorom han skriver:

«Verket haver nu en samling følgende anseelige og Skovrige Eiendomme: Grøtvik, Bjorstad, Eltvet, Rendesund, Øen, Sandensæter, Hummelsgaard, Tvet, Bjørbech, halvDals gaard, Solum, Frønes, de trende Fjeldgaarde med Ødegaarden, Henneseid Skov, Vasbotten, Hauchedal, Kongstvedt, Gisholt, Nenset, Hellestvet, Silian og Bolvik, Ravnes Sag Bruk med underliggende Herre, Hofsten og Aaseland, Melum smukke Kirke med Jordegods alt i mange miles Strækning; og under Værket ligger altsaa foruten ovenmeldte en Mars-ovn, tvende dobbelte Hamre, en Grynmølle, 5 Sager, 3 anseelige Meelmøller, mange Tomter, Huse, Pladser, bekvemme Elve og Strømme baade i henseende til Tømmer og andre Drifter som til Fiskerie og Aale - Kar, og under disse opregnede Gaarde ligger 111 smaa og store Vande og Kiern mest alle Fiskerige».

B. H. Løvenskiold paabegyndte ogsaa den svære fyldingen langs fjældvæggen ut til den nuværende brygge - der hvor veien nu gaar. Sjøen gik før helt ind til fjeldveggen, slik at der da ingen fremkommelig landevei har til Vold. Det klages derfor over at det var meget vanskelignaar isen laa tilmeins, for at komme frem over den bratte aasen ved siden var umulig. Fyldigen blev da ikke færdig før under næstew eier i 1781. Den kostet 1000 riksdaler og bestaar av slag fra Marsovnen. Den blev aapnet i mai samme aar. Amtmanden, Fredrik von Molkte, kjørte der i vogn og Løvenskiold selv kalder det en kongevei.

Der var i den tid ogsaa planer oppe om at bygge en marsovn i Drangedal eller Tørdal, kanske væsentlig av den grund at disse distrikters skoger hadde daarlig avsætning av kul. B. H. Løvenskiold fik imidlertid utvirket at skogene der blev lagt ind under Bolvik jernverks cirkumferencerettigheter fra 1766.

Løvenskiold kostet ogsaa meget paa husene baade paa Vold og paa Borgestad, hvor han for det meste bodde. Mælum kirke blev ogsaa paakostet og istandsat. Paa Borgestad drev han ogsaa litt tobaksdyrkning - det første forsøk paa dette her i distriktet. Stort mer blev det heller ikke.

Ved Bolvik jernverk var der paa denne tid fast skole. Læreren blev lønnet av verkseieren.

Fra:    Grenmar 27. september 1924, s. 4 Fra:    Avisoversikt
Porsgrunn biblioteks hjemmeside Søk i bokbasen