Maaske det gaar andre som det gaar mig selv, at jo mer jeg ser av gamle bygninger og gamle møbler, desto mer trænger ønsket sig frem om at faa lære de hjem at kjende, som bygninger og møbler har tilhørt. Det er nu engang saa, at det ikke er de enkelte eller en samling møbler som skaper et hjem. Hjemmet er den høiere enhet som smelter sammen de mange enkeltheter til et hele og uten kjendskap til denne helhetsvirkning, blir vort studium av de gamle gjenstande kun halvt.
For vor gamle bondekulturs vedkommende kan flere av vore museer, ogsaa museet paa Brekke, fremvise gode hjem. Her i de gamle stuer med det gamle bohave paa sin rette plads, her ser vi ikke bare møbler og indbo, men vi føler mere end vi ser; vi føler det gamle livs «puls-slag i travelheten» baade til hverdags og fest. Vi lever en stund med i de gamles liv, selv om vi ikke er hverken stilhistorikere eller museumsmænd, vi lever med blandt de mennesker, hvis skjønhetstrang har valgt alle disse enkelte ting for derav at skape sig sit eget personlige og karakteristiske hjem.
Langt værre er det nu at kunne fremstille et dannet byhjem eller en embedsmands hjem fuldt troværdig. I de gamle bondehjem har tradition og skik holdt sig temmelig uforandret gjennem lange tider. Indtrykkene utenfra har været sparsommere og trangen til nye moder mindre. Derfor er disse hjem bevaret til vor tid. Ganske anderledes med byhjemmene. Her har utviklingen stadig krævet nye moder og former. Den sterkere indvirkning utenfra har omformet smaken, de skiftende stilretninger ute i Europa har faat lettere indpas og de europeiske kulturstrømninger, som har naaet ind over vore kyster og byer, har sopt det forældede bort. Vistnok var de gamle byhjem ganske anderledes stabile end nutidshjemmene, men allikevel er de forsvundne med de familier de har tilhørt. Nu sitter vi kun igjen med resterne fra disse gamle hjem, disse prægtige gamle møbler som er museernes stolthet, men hjemmene er borte.
Vi har dog mange gamle bevarte dokumenter, som kan fortælle os meget nøie om, ikke alene hvad indbo det enkelte hjem hadde, men ogsaa hvad der fandtes i hvert værelse. Er vi nu ogsaa saa heldige at ha de bygninger bevart, hvortil enkelte av disse indbo har hørt, saa kan vi ikke alene danne os et nogenlunde fuldstændig billede av hjemmets utstyr og anordning, men vi kan ogsaa faa et indtryk av den personlige smak som dannet hjemmet til hverdags og fest.
I Porsgrund kjender vi saa mange gamle større bygninger fra det 18. aarhundrede, at der kan paavises en hovedtype med hensyn til den indre anordning, enten bygningen er 1 eller 2 etager. Grundplanen blev delt i to halvdele ved en bred gang der gik tvers over bygningen. Til den ene side av denne gang laa selskapsværelserne, storstue, storstukammer og kontoret eller kontorene. Til den anden side laa spisestuen, soveværelset kjøkkenet, barneværelset o. s. v. Er bygningen 2 etager gaar der en ret trappe op til 2. etage i den omtalte tvergang og heroppe har man til den ene side av gangen den store sal, tildels med siderum, og til den anden side nogen simplere værelser som brukes til skolerum og andet bruk.
Vi kjender ingen bygning fra gamle dage her i Porsgrund som vites at ha hat nogen rigt utstyrte værelser, hvad væg- og takutstyr angaar. Mens Jacob Aall paa Borgestad hadde rikt bemalte betræk paa væggene, bodde hans ældre bror i Porsgrund, Nicolai Benjamin Aall, i en meget tarvelig utstyrt gaard, «Aallegaarden». Om denne forteller Jacob Aall i de optegnelser som er gjengit i «Slegten Aall» følgende:
«Husets store Sale, som kunde bære blevet dets største Prydelse, blev indredet, og i den hele øverste Etage var kun et Værelse indredet, foruten Skolen, som var et skummelt Kammer med simple Stokkevægge, hvori baade Informatoren og min Broder og jeg laa. Husets Stadsværelse hvor Gjesterne samledes var meget stort, men hverken Vægge eller Loft malede og en Prydelse som Tæpper kjendtes ikke.»
l en brandtakstforretning fra 1779 vedrørende samme gaard, som ogsaa findes gjengit i «Slegten Aall», fortælles der, at kun 4 værelser blandt alle de 14 à 16 beboelsesrum var betrukne.
Og dog var Nicolai Benjamin Aalls hjem meget selskabelig og hadde hyppige besøk av fremmede.
Ikke fuldt saa tarvelig var svogerens, kammerherre Løvenskiolds hjem. Han eide og bebodde den saakaldte «Kammerherregaard» i Porsgrund. Vi kjender nu intet til denne gamle gaards indvendige utstyr, uten gjennem gamle folks meddelelser. Efter disse var storstuens vægge betrukne og graamalte over brystpanelet og taket var pusset. Likesaa var storstukammeret betrukket og grønmalt, medens kammerherreindens kabinet var helt hvitmalt og hadde fyldingspanel paa væggene helt til taket og likeledes gik der en fyldings-fris paa taket rundt væggene. Det indre kontor hadde blaamalte betrukne vægge over brystpanelet.
Paa den anden side av tvergangen laa spisestuen, sengkammeret og barneværelset. Den første hadde graamalte betrukne vægge over brystpanelet, og de 2 andre grønmalte vægge. Alle brystpaneler var hvitmalte i 1830-aaarene, sier meddelersken, men de kan jo derfor ha været graamalt og marmorert og allikevel staa for hendes hukommelse som hvite.
Her er kun 2 værelser med stokkevægge i 1. etage, nemlig det ytre kontor, «fuldmægtigens rum», og pikeværelset. Dette siste var ogsaa anretningsrum og laa mellem kjøkkenet og spisestuen. Det hadde trappe op til 2. etage og trappe ned til vinkjelleren.
I 2. etage var den store selskapssal, med vinduer baade mot gaden og gaarden, men her var stokkevæggene bare, uten betræk som hos Nicolai Benjamin Aall.
Ved siden av salen laa friserrummet i enden av den brede gang, og paa den anden side av gangen laa der et par værelser til forskjellig bruk. Alle værelser i 2. etage var uten vægbetræk.
Kammerherregaarden, som antagelig er bygget av gamle Niels Aall omkring 1770 og bestemt for sønnen Jacob Aall, har saaledes hat et betydelig bedre indvendig utstyr end «Aallegaarden», men «salen» med sine runde stokkevægge har ogsaa her været uten «prydelse».
Her var ogsaa et meget selskabelig hjem, - likesom hos Nicolai Benjamin Aall, hvor den «fine Kjøbenhavnske tone var herskende», og hvor de «meget kultiverte Porsgrundsfamilier» samledes til selskaper og fest.
De større bygninger hadde som regel et stort indbygget gaardsrum med overbyggede svalgange rundt. Til hver gaard hørte en «engløkke» og derfor var stald, fjøs og lade indbygget i firkanten rundt gaardsrummet.
Det er en selvfølge at de økonomisk mindre velsituerte embedsmænd i byen ikke hadde boliger som i størrelse kunde maale sig med de rike kjøbmandshjem som her er nævnt. Men bygningstypen finder vi igjen ogsaa her; kun er værelsernes antal mindre, og gaarden har ofte bare en etage.
Til enkelte av disse gamle gaarde har vi indbofortegnelsen bevart. Da ogsaa delvis bygningerne er bevarte, skal vi nedenfor gjengi disse gamle fortegnelser sammen med planer og oplysninger til de gaarde indboet har tilhørt.
Denne gaard ser ut til at ha været et yndet bosted for tolderne. Da Porsgrunds kirke blir bygget er det eieren av Jønholt, kontrollør ved Langesunds toldsted, Friderich Biener, som gir fri tomt i aaret 1760 av sin «Hestehauge paa Helleberget», mot at han blir forundt en stol av de øvre pulpiturer hovedgangen til stedse at følge sin gaard Jønholt uten avgift samt fri begravelsesplass. Siden eier taxadør Malling gaarden og han sælger den i 1782 til løitnanter av infanteriet, Hans Joachim Schrader og Fridrich Schrader. Men allerede i 1785 gaar eiendommen igjen over til en tolder, justitsraad, kontrollør samt veier og maaler ved Langesunds toldsted, Anthon Jacob de Coucheron, for en kjøpesum av 3500 rdlr. Denne eier bor paa Jønholt i 14 aar, indtil han i 1799 maa sælge gaarden ved tvangsauktion for 3000 rdlr. Kjøperne er doctor, chirurgus Christian Rædisch og Sivert Backa, «borger og kjøbmand til Scheen, men indvaaner af østre Porsgrund». Denne siste kjøper i 1803 hele eiendommen alene, og sælger «nedre Jønholt» (den her omhandlede gaard) til toldkasserer Wilhelm Rasch for 2410 rdlr.
Til denne gaard hørte før øvre og nedre Jønholt samt Skrukkerød, men blev altsaa nu delt.
Hvem som har bygget gaarden vet vi ikke; den er neppe ældre end fra omkring aar 1700, snarere yngre. Bygningen er paa 1 etage, har rummelige værelser, og disse er gruppert omkring en tvergang som før omtalt. Bygningen er endnu bevart, men rummenes utstyr er selvfølgelig helt forandret
Justitsraad Coucheron har neppe hat nogen større formue da han kjøpte gaarden. Han optar nemlig samme aar en specifikation over samtlige sine «Eftecter» antagelig for at pantsætte disse for kjøpesummen av gaarden. Efter B. H. v. Løvenskiolds amtsbeskrivelse har Coucheron 200 rdlr. i fast løn om aaret.
Den nævnte specifikation er bevart og den gir et særdeles interessant billede av Coucherons hjem. At en embedsmands familie i de dage, som har 200 rdlr. i indtægt om aaret kan fremvise et saa komfortabelt og fint utstyrt hjem gir os et kulturhistorisk billede av tiden skarpere og klarere end en lang historisk beskrivelse. Mulig er det at familien lever over evne, da eiendommen maa sælges ved tvangsauktion efter 14 aars forløp, men alikevel er billedet av hjemmet like talende om de fordringer en embedsmands familie i de dage stiller til sit hjem og om den fine dannede smak som præger det.
Paa vedføiede plan av husets 1. etatge sees, hvorledes værelserne laa til hinanden. Vistnok har vi ingen direkte overlevering om rummenes bruk at holde os til, men der kan neppe herske synderlig tvil om, at værelsernes betegnelse paa planen er rigtig. Barneværelset har nu 2 vinduer, mens specifikationen kun angir 1 fag gardiner. Da alle vinduer nu er nyere kan ogsaa vindusanordningen i dette rum være forandret. Forøvrig stemmer det nuværende antal vinduer i hvert rum med det antal gardiner som specifikationen nævner
Pikeværelset er ikke nævnt i fortegnelsen, og da et saadant rum heller ikke findes i bygningen fra den tid, maa vistnok pikerne ha lagt i «barneværelset». Ikke alene tyder indboet i værelset hen paa en slik ordning, men dette rum som ligger mellem kjøkkenet og spisestuen, finder vi igjen i de fleste gamle gaarde her i egnen, og hvor traditionen har bevaret navn paa værelset, kaldes det «pikeværelse». Dette rum er altid umalt. Dels har det slet klædning utenpaa stokkevæggene, dels staar disse bare. Det har altid en kjeldernedgang; i de større huse fører denne til vinkjelderen, her paa Jønholt fører den ned til husholdningskjelderen. Denne nedgang gaar stundom gjennem et skap, saadan som det endnu er besvaret i Brekke museums hovedgaard. Det er saaledes den samme anordning som Telemarken har i sin traditionelle kjeldernedgang i sengeskapet. Værelsets beliggenhet og anordning peker tydelig hen paa, at rummet ved siden av andet bruk ogsaa har været anretningsrum for spisestuen. Det har, - endog i de større huse, - ingen ovn, men maa opvarmes fra kjøkkenet.
Soveværelset har paa fortegnelsen 3 vinduer. Dette 3. vindu kan værelset kun ha hat mot nord ved at det nordvestre hjørne av gaarden ikke har været utbygget som det nu er. Gjengit paa planen ved en prikket linje. Den utvendige klædning og grundmuren i dette hjørne saadan som den nu stallar tyder ogsaa hen paa, at dette hjørne er tilbygget siden. Antagelig er dette arbeide utført av toldkasserer Rasch, som ogsaa tilbyggede en stor musiksal i bygningens søndre ende. Denne sal der blev nedrevet i 1881, vises paa billedet side 87 og er et talende vidnesbyrd om den musikalske interesse som var saa sterkt fremtrædende i Porsgrund ved begyndelsen av det 19. aarhundrede. Bemerkes maa det ogsaa at toldkassereren i sin gaard vistnok har indrettet et av de første vandclosetter i landet. Som vist paa planen ved strekede linjer har der været et hængendle utbyg paa tilbygningen i det nordvestre hjørne. En arm av bækken som rinder forbi gaarden, blev ledet bort under utbygget og avfaldet blev bortført av denne. For de nedenfor ved bækken boende familier maatte dette moderne vandcloset være mindre behagelig.
Den gamle tilbygning over indgangsdøren likesom trappen til haven er begge borte.
Det paa planen indtegnede uthus staar fremdeles og er utvilsomt det samme som stod i Coucherons tid. Den indstrekede port og søndre fløi er vistnok ogsaa opført av toldkasserer Rasch. Han kjørte altid med firspand, og disse 4 heste hadde han ikke plass til i den gamle stald. Han opførte derfor en stald til og et større vognskur, likesom han i dette indredet et værelse for sin fuldmægtig som endnu staar.
Uthuset har været praktisk indredet for den tids bruk. Mot gaardssiden springer taket frem over en svalegang langs hele bygningen og fæhus, WC for tjenere og herskap, samt stalden har en helt moderne gruppering rundt bingen. Over en laavebro paa utsiden kunde der kjøres tvers gjennem laaven og ut paa gaardsrummet. Vi har saaledes ogsaa her en fuldt moderne utlhusanordning, kun er dimensionerne merkelig smaa for et saa stort gaardsbruk som det dengang var, idet nu eiendommen er delt i tre.
Om værelsernes indredning og utstyr har vi ingen beretning for denne gaards vedkommende. Der er fundet gamle tapet-rester, men neppe ældre end fra Rasch's tid.
Om indboet lar vi nu specifikationen fortælle.
Specification
over samtlige mine Effecter og Løes-Øre, samt Creaturer og Gaards-Redskaber, af hvad Navn nævnes kand, som jeg for nærværende Tiid upandtsadt eyer, og mig tilhører, paa Gaarden Giønholt, som jeg beboer, som ere følgende og befris i Hovebygningen samt Udhusene saaledes:
- I Stoer-Stue Kammeret:
Thron-Seng med Bildt-Hugger Arbeide forgyldt og laqveret, flint Sirtses-Omhæng og underfoeret med grønt Taft og besadt med hviid Crepiner, samt i Dækken af samme Taft.
1 Indlagt Nat-Bord.
1 Rødt laqveret forgyldt Thee Bord.
2 Mahogni Spille-Borde, trukken med grønt Klæde.
6 Nye Stoele og i Læhne Stoel med grønt Stoffes Træk
6 ditto med ditto Træk af bruunt Træe
1 Mahougni Speile med forgyldte Zirater og Løv-værk.
1 wirket Halm-Gulv-Matte
1 stort ltaliensk Skilderie.
2de ditto forestillende Kong Friederich den 4de og Christian den 6te.
3 parr Gardiner af fint Fiile med Fryndser og Dusker.
3 parr lange grønne Stoffes Gardiner med Messing-Ringer og Behør.- Udi Stoer-Stuen
2de lange Mahougni Speile med forgyldte Ziirater og Løv-værk
2de Mahougni Commoder med ægte forgyldte Rænder, samt forgyldt Beslag, og Messing Laaser med Nøgler.
12 Nyemodens Stoele, med Rødt Morin Træk.
6 ditto Commode Læhne-Stoler med ditto Betræk.
2 smaa originale Portraits med forgyldte Rammer.
3 parr blommede fiine Nonnenskiærs Gardiner, med Fryndser, Dusker og røde Silke-baand.- I Daglig-Stuen
1 meget stoer Speile med ægte forgyldt utarbeidet Ramme.
1 Nyemodens Commode med forgyldt Beslag og Italiensk stoer Marmor-Plade.
1 Blaae og hviid Porcelains Røegelse-Krukke.
12 med Løvwerk utarbeydede Stoele med blommed udsyed Tvistes Betræk.
1 med adskillig rart Træe indlagt Drag-Kiste, med forgyldt Beslag og Tilbehør.
1 ditto med Blomster-Wærk indlagt Dragkiste, med Beslag og Tilbehør.
1 liden Ege-Dragkiste.
4 af Porcellain forgyldte Krukker.
1 stor Porcellains Punch-Bolle.
1 ditto mindre.
1 Gibs-Billede samt adskilligt af Porcellain.
1 firkanted Mahougni Skrin,
1 firkanted hvidt Theebord med forgyldte Blade.
1 Sølv-Skab af Eeg hvorudi findes:
6 Sølv Spise Skeer.
12 ditto Thee Skeer.
1 ditto Sukker-Knibe.
1 ditto Punch Øse.
2de Koggere med 24 parr Sølv-Kniver og Gafler
1 parr store Forskiær-Kniver, med Sølv-Skafter.
24 Wiin Glasser, 12 ditto Desert-Glas.
1 stor Pocal.
2de polerede Staael Lyse Saxer.
24 parr Desert-Kniver og Gafler med grønne Elffenbens Skafter.
24 laqverede forgyldte Bouteille Brikker, at fæste paa Bordet.
1 hvid Frugt-kurv med Fad.
1 Ildtang og Ild-Skuffe.
2 par stribede hviide Gardiner med Fryndser.- I Seng-Kammeret
1 forgyldt Speile med Glass Ramme,
4 Original-Portraits med forgyldte Rammer.
3 parr stribede hviide Gardiner med Fryndser og blaae Silkebaand.
1 liden mahlet Drag-Kiste.
1 Mahougni Nat-Bord Speile med forgyldt Rand.
1 liden mahlet Skriin.
1 stort Winge Bord malet og beslagen.
1 lidet ditto.
6 st. Rysslæders Stoele.
1 ditto Læhnestol.
1 Chatouille af Eeg med Beslag, Nogel og Laaser.
1 lidet Tafel-Uhr med Futteral med Laas og Nøgel.
1 lidet Spinet (d. e. klaver).
1 nyemalet beslagen Top-Sæng med trukken Baand og nyt Bruunt i Bunden Sirtz Cattuns Omhæng og Dækken med Tilbehør.- I Fuldmægtigens Kammer
1 Sænge Sted med grønt Mockeis Omhæng og Knapper,
1 blaamahlet Pulpet.
1 Theebord trukken med Voxdug.
2de Træestoeler.
2de ditto paa Contoiret.- I Faade Boen
1 stoer hviid Porcellains Pyramide med 4 Etages Musculer (Muslinger?)
1 Complet Bord Service af Engelsk hvidt Steenty med violet Rand bestaaende af:
1 Terrin med Fad.
1 Dousin dybe og 6 Dousin flade T'allerkener.
6 stocre Fader.
2 Dousin Desert Tallerkener.
6 ditto Ascietter.
6 Frugt Kurver med Fader.
4 Sauce Skaaler med Fader.
4 St. Meloner.
2 Smørkander med Laag.
1 Moderne Fløde Terrin.
4 St. emaillerede Porcellains Lyese-Stager.
Complet Thee Service bestaaende af Touche teignede
12 st. Caffe Kopper.
12 st. Thee Kopper.
2 Thee Potter.
3 Caffe Kander
2 Spyl Kummer
2de Sukker Kopper med Laag
3 Thee Daaser- I Fade Boe-Gangen
1 stort beslagen mahlet Skab til Linned med Laas og Nøgel, deri:
3 stoere fine Damaskes Duger.
2 Dousin ditto Servietter.
4 st. ditto Thee Bordduger.
6 Dreyels Bordduger
2 Dousin Servietter
1 Parr fineste Hollandsk Lærreds Lagen med brede Fader med 2de Pude-Warer med Kniplinger.
6 par Hørlærrets Lagen og Pudevar.
7 pr. nye Strie Lagen.
1 pr. fine Vugge Lagen
6 st. Haand-Klæder og nogle gamle Servietter.
1 Grønt bevinget Skiærmbret.
1 Pomade Skrin med Tilbehør.- I Børne-Kammeret:
2de Senge Steder uden Tilbehør.
1 Gammel Seng-Bænk.
1 ditto anden Bænk.
1 stort malet Winge Bord med Beslag.
1 Vugge og 4 Træestoeler.
1 stoer beslagen malet Kiste med Laas og Nøgel.
1 parr hviide Kattuns Gardiner.
1 Barnestoel. 1 Kuffert.- I Kjøkkenet:
1 Dousin ... Tins flade Tallerkener.
2 stoere aflange flade ditto Fader.
6 runde ditto.
1 Hviid Terrin med Fad.
11 større og mindre Steen Fader
3 Dousin Tallerkener
2 Dousin ditto,
2 blaa og hviide Porcellains Fader og
1 Dousin ditto Tallerkener
2de Kobber Pander med Laag hvoraf 1 stoer Pande.
1 Casserol.
1 ditto Kiædel.
1 ditto Munke Pande
1 ditto Potte.
1 blank polered Thee-Kiædel.
2de andre ditto.
4 Gryder og 1 stoer Brygger Gryde.
2de Steege Pande
1 Steege Spid med Naaler.
1 Rist og 2de Band-Jern.
1 Ildskarre og 1 Ildstang.
2 Eege Hakke-Blokker.
Nogle Spække Fiæler.
2de Lange Hakke-Kniver.
6 Parr Messing Lysestager.
4 blik Lyeseplader.
3 Lyse Saxer. 1 Malm Morter.
Adskillige Former af Blik, samt
Dørslag og Rive jærn.
2de Stryge jern og adskillige andre smaa Ting.
1 lang Steege Pande.- I Spiise Kammeret:
1 stoer Træe-Morter med Støder
1 parr Forskiær Kniver.
1 Specerie Skriin.
1 Lyese Skriin.
Endel Sylte Krukker og Glasser, 4 Salt Karr og 1 Senops Krukke. Endel smaa Dunker og Bøtter.
1 beslagen Kuffert. 1 Dække Kurv.- På Loftet
3 nye Spinde Rokker, 1 Hæspe- og 1 Garn Winde, nogle Klæde Snoere og 1 Wugge- I Kiælderen:
2de store Brygger Kar.
1 Humle Siile og 1 Tragt
2de Øll-Tønder 2de Ankere.
Nogle Bouteiller, andre smaae Kørler.- Paa Stolpe Boeden:
Endeel stoere Meel og Korn Karr og andre smaae TræeKørler, samt nogle Sække.- I Drænge Stuen
1 lidet gammelt Sænge Stæd og 1 liden Bænk.- I Veed-Skiulet:
1 Øxe og 2de Spader med Jærn Skufler.- I Stalden:
1 nye Jærn Plov med Behør
1 Harv. 1 Hæste Skrabe.
1 Hæste Dækken.
2 Jærn Beslagne Hæste Tiorer
1 Jærn Beslag til en veed Slæde
1 Stald Saae og 1 Løgte.
2de stoere Reeb.
2de Arbeyds Sæeler med Tilbehør.
2de Høe Slæder og 2de ditto Møeg SIæder.
Endeel skokle jærn.- I Wogn Skjulet:
1 Grøn mahlet betrukken dobbelt Cariol med Complet Sæhle Tøy og Messing Beslag.
1 fiire Hjuls beslagen Arbeydsvogn.
2de Spids Slæder med sit behørige Sæhle med Messing Beslag, samt Hynder og Dækkener- I Fæe Huuset:
Nogle Saaer og Bøtter for Creaturerne.
2 Stoere sorte Hæster
6 Mælke Kiør og 1 Kalv.
13 Stykker Faar
Foruden andre smaae Creaturer og en Tiden Griis
Sænge Klæde
1 Æderduuns Overdyne
1 ditto blaae og hvid randet med Gaaserduun
2de andre Overdyne med Fiær
2de randede Æderduunns Hovedpuder.
1 ditto blaa og hviid Randet.
9 stykker ditto med Fiæder
1 stoer nye Underdyne med Hollandsk Bolster.
4 ditto af forskjællig Couleur.
4 ditto mindre.
5 randede RyerEllers nogle gamle Klæder for Folkene som ej ere værd at Specificere.
At dette her anførte saaledes rigtig forefindes, bevidnes med Sandfærdighed under min haand.
Giønholt d. 6. Decembr. 1785.
A. J. Coucheron.
At de forre specificerede Effecter rigtig forefindes bewidnes.
Giønholt 6. Dec. 1785.
J. Aalborg Niels Amundsen.
Ved at sammenblande denne fortegnelse over indboet i hvert rum med den foran gjengivne plan av huset, vil man forholdsvis let kunne danne sig et billede av værelsernes utseende. Rum for rum kan paa planen møbleres. Det falder straks i øinene, at i de bedre utstyrte værelser findes der ikke en vægplads mellem to vinduer, uten at den har sit speil med forgyldte «zirater og løvverk» eller «med ægte forgyldt utarbeidet ramme».
Det er speilene som dominerer. Derfor er det naturlig, at fortegnelsen over rummets indbo begynder med speilet, og fremhæver saaledes dette som det fornemste møbel. Kun i storstukammeret fravikes regelen, idet speilet maa vike for «thronsengen» med «bildthuggerarbeide forgyldt og laqueret». Men saa er ogsaa dette et pragtstykke av en gjesteseng, som nogen hver kunde misunde Kontrolløren.
Naar man ser paa denne speilrigdom i en beskeden tolders hjem, saa kan man forstaa biskop Pontoppidans klage over disse nymodens hjem: «Denne speilrigdom koster nu i mange huse en større kapital, end den man fordum brugte til alt fornødent boskab at anskaffe».
Efter vor tids krav er storstuen temmelig ensformig med sine 2 speil, 2 kommoder og 18 stole langs væggene, uten saa meget som et «thebord» paa gulvet. Men naar der kommer en dame i fiskebensskjørt paa hver av de 18 stole, saa kan man nok forstaa at gulvplassen trænges, og at fritstaaende møber fremme paa gulvet vil virke mindre heldig i denne parade.
I dagligstuen, som i andre beretninger oftest kaldes spisestue, har man et betydelig mere varieret indbo med utstillede porcellænsgjenstande, gibsbilleder o. s. v. Men her i «spisestuen» findes dog intet spisebord, kun thebord. Som vi nedenfor skal se har «Aallegaarden» paa den lange tvergang i 2. etage «5 border til stort spisebord», og rimelig er det, at nogen simple bordlemmer har gjort tjeneste som spisebord til selskaps ogsaa her. Maaske har man ogsaa flyttet ind de 2 vingebord fra soveværelset. Sikkert er det, at nogen spisestue i moderne betydning er det ikke, heller ingen dagligstue til hverdagsbruk, men en spisestue for større selskaper og et rum, hvor de daglige visitter mottas. Derav kan det ogsaa forklares, at benævnelserne spisestue og dagligstue brukes om hinanden.
Familienes dagligstue, spisestue og soveværelse finder vi i sengkammeret. Her er husfadens lænestol, taffeluhret, fruens spinet, det store vingebord og ægtesengen foruten familieportrætterne og de nødvendige dagligdagse skapmøbler. Hele værelsets indbo fortæller tydelig, at her bor familien. De øvrige stuer og storstukammeret er kun repræsentationsrum og selskapsrum.
At en tolder med 400 rdlr. i løn om aaret maa indskrænke sig mest mulig til hverdags, om der skal bli litt tilovers til fest, er forklarlig nok. Men som vi senere skal se, finder vi den samme bruk av sengkammeret i den rike kjøpmand Aalls hjem. Dette kan neppe være nogen tilfældig likhet, det er tidens skik og bruk, baade hos de rike og hos de mindre vel situerte familier. Det er repræsentationshensynet som kræver de mange og store rum; til hverdags er de meget nøisomme. Og den samme nøisomhet gaar igjen i de rum som barn og tyende bebor, de kan neppe tænkes mer spartansk utstyrte. Det hjemlige velvære laa ikke i den daglige komfort, men i de store stas-stuer, hvor husfar og husmor kunde motta sine gjæster.
Det var Nicolai Benjamin Aalls og kammerherre Løvenskiolds hjem her i Porsgrund som var midtpunkterne for byens selskapelighet i denne tid, og vi kjender ingen beretning om, at Coucherons hjem var mere selskapelig end hos andre av hans stands-fæller. Men selskapeligheten var stor i disse tider. Saaledes skriver Løvenskiold i sin amtsbeskrivelse i 1784 om Porsgrund: «Og endskjønt det er en menneskjærlig dyd at omgaaes hinanden paa en saa venskabelig maade, saa giver dog samme ofte følger, der tjener vort publikum, som i almindelighed vil leve høit, til overdaadigheds forskrifter».
Maaske var det disse overdaadighets forskifter som førte til Coucherons fallit.
Det ældste billede vi har av Jønholt, sees side 83. Det er antagelig fra aarene omkring 1780. Som man ser er ikke fjøs- og ladebygningen medtat paa dette billede. Heller ikke den stolpebod som omtales i fortegnelsen. Da intet tyder paa denne uthusbygning er yngre end den øvrige del av fløibygningen, skulde man nærmest tro at tegneren ikke har hat bruk for stolpebod og uthus paa sit billede.
Billedet side 87 er tat i 1860-aarene og viser gaarden med den av Rasch tilbyggede musiksal.
Hosstaaende billede viser bygningens fasade som den nu staar.
Denne bygning er ikke bevart til vor tid, da den i første halvdel av det 19. aarhundrede blev revet ned. Huset var bygget av jernverkseier Ullrich Schnell og av ham solgt til Nicolai Benjamin Aall, der som nygift flyttet ind i dette hus 1769.
Gaardens utseende har vi bevart paa hosstaaende billede, og i «Slegten Aall» er der gjengit en beskrivelse av huset ved en brandtakst-forretning i 1779, hvorav det væsentlige anføres her: Huset hadde tvende murte kjeldere. I 1. etage i hovedbygningen var der 8 værelser iberegnet kjøkken, men ikke gangen tvers gjennem bygningen fra gaten til gaarden. I disse værelser var der 6 kakkelovne.
2. etage bestaar av 5 værelser med kun 2 kakkelovne. Bygningen er skjultækket og malt, samt 3 værelser betrukne. Den takseres for 2000 rdlr. Til den nordre ende av hovedbygningen er tilbygget en 2-etages sidebygning, som i 1. etage indeholder 3 værelser, hvorav et betrukket, med 2 kakkelovne, og 2 værelser i 2. etage og med 1 ovn. Denne fløi taksertes for 500 rdlr.
I den søndre ende er der likeledes tilbygget en 2-etages sidebygning, som i 1. etage indeholder et barneværelse og et bryggerhus med 2 bakerovne og en indmuret kobberkjedel. I 2. etage er der ogsaa 2 værelser. Denne taksertes ogsaa for 500 rdlr. Til disse vinkelbygninger slutter sig igjen 1. etages uthusbygninger som indeholder matbod, drengestue, stald, vognskjul, fæhus, grisehus, hønse- og kalkunhus med høloft over. Endvidere findes der kaalhus og diverse andre bygninger, samt stakit rundt haven. Efter Jacob Aalls beskrivelse vet vi ogsaa, at der utenfor husets facade laa en «dørk» («dæk»), som ogsaa vises paa hosstaaende billede.
Tegner man op en plan av gaarden efter efter den bevarte brandtakst-beskrivelse, samt efter den da brukelige gjængse anordning, vil man let faa denne plan til at stemme med hensyn til antal vinduer etc. i hvert rum efter den nedenfor indtagne indbofortegnelse.
Den her gjengivne plan av Aallegaarden er optegnet efter de nævnte gamle overleveringer, og da den stemmer med saa mange forskjellige optegnelser, skulde man kunne anta, at rummenes beliggenhet i bygningen og i forhold til hinanden skulde være riktig gjengit for 1. etages vedkommende. Derimot er 2. etage meget usikrere, da man her ikke har nogen vindus-fortegnelser for de enkelte rum at holde sig til. Vi vet kun med sikkerhet at her var, - som almindelig i de større bygninger - en stor sal og et skoleværelse1, samt 3 andre rum.
Det kan synes noget usandsynlig, at et stort pent hjørneværelse ut mot facaden, tas til pikeværelse og - anretningsrum, mens herskapet selv har et mindre værelse mot gaardsrummet, til sengekammer og dagligværelse. Men i Brekke museums hovedgaard finder vi ogsaa hjørneværelset til facaden brukt som anretningsrum, med den før omtalte kjeldernedgang i skapet. Og man skulde ogsaa anta at sengekammeret, - som ogsaa her hos N. B. Aall blir brukt som dagligværelse, - helst lægges slig, at det har direkte indgang fra gangen. Dette sidste var dog som vi har set ikke tilfælde paa Jønholt.
Indbofortegnelsene, som er opbevart paa Ulefos og før gjengit i «Slegten Aall», - dog noget unøiagtigt, - lyder saaledes efter orginaldokumentet
Optegnelse over de Meubler og Huussager min Søn Nicolaj B. Aall til Etablessement bekomt haver, nemlig
1 Seng af Violet lrsch Leeret med Dekken 12 12 Stk. Røslærs Stoeler og en udstoppet Læhned Stoel 39 1 1 Stort Engl. Mahogeni Speil 1 Ditto mindre til Nat Bord 1 rød mahlet Bord med 3 Skufer, hjemmegiort 1 Ditto Thee Bord 1 Engl. Mahogeni Stu Uhr. 1 ditto Spille Bord 4 grønne Stufes Gardiner 1 Gulv Klæde I Spise-stuen 1 Engl. schatoll med Sølv Skiænk udi samme er 24 stk. Sølv Spise Skeer samt 1 stor og 12 stk. Thee do, 1 sukker Bøse 1 Complet Cafe og Thee Stell Porcellains Cafe & Thee Tøy, 2de Thee Kander og Spillkummer 10 stk. Guld Læders Stoeler samt 2de Lænne Stoeler Havnie Arbeide 10 stk. Dreiels Duger og 10 Dusin Serviter 2de Commoeder fra Havnie 2de Mahogni Speiler Gardiner for de 2de vinduer med Dusker og Lidser til I Gangen 1 stor Glas Løgte med Lampe I Storstuen 2de Engl. forgylte Speiler 2de Concol Border forgylte med Marmor Plader 2de Mahogeni Spille Borde 12 Stk grønne Damastes Stoeler med Carnapee til Gardiner for 3de Vinduer med Dusker og Lidser til, Havnie opstukken I Kammerset indenfor 1 blaae og hvid Lærets Seng 1 Indlagt Speil 1 mahogeni Bord med 3de Skufer 12 Stoeler med 2de Læhne Stoele Gardiner for 2de Vinduer af Engl. Leret I Hjørne Kammerset 1 Sænge Stæd uden Omhæng 2 Engl. mahogeni Speiler 2 Border hjemmegiorte med marmor Plader Gardiner til 5 Vinduer med Dusker I Comptoiret 4 Blaa maheis Gardiner 1 Rundt Engl. Bord Mesing Laas I Kammeret 1 Sænge Stæd med blaa maheis omhæng 1 Bord hiæmme giort I Rulle Boen: 1 Rulle af Furu 1 Serviet Prese I Kammeret til Gaarden: 1 Blaa og hvid Lerets Sæng 1 bord hjemme giort 12 Røs Læders Stoeler med 2de Stoeler giort i Schien I Pigernes Kammer: 1 Blaa Maheis Sæng med omhæng 1 Stort Bord hjemme giort I Gangen oven paa: 5 Border til stort Spise Bord Paa Sahlen: 2de Mahogeni Speiler 2de Border hjemme giort med stukkene marmor Plader. 12 Stoele med 2de Læhne ditto Kjøkkenet: 1 Stort Skab med Skufer udi 5 Dusin flade Tiin Tallerkener 3 Dusin Dybe ditto 2 Dybe Fader 2de Dusin 3 sty. flade ditto 1 Stegevender med tilbehør 1 Kaaber Fiske Kiedel 1 Tærte Pande med Laag 1 Casterol med Laag 1 Pande med Laag 1 do. mindre 1 Pudding Form med Laag 2de Kaaber Thee Kiedel med Fyr Fad 1 Stor sort ditto 1 lidet Steege Spid. 1 brandt jern 2de Stege Pander 2de Gryder 2de Gryde Kroger 12 Spække Fiæler 2 Hakke Brætter af Eeg 10 Sæt Ild Tøi til Kakelovnerne Senge-Klæder 6 fine under Dyner 4 gravere ditto Irsch 4 gravere til Folkene 2de Liine Bolsters Puder 2 Olmerdugs Ditto Summa Beløbet de femten hundrede otte og tredve Rixdaler 93 sk. er anført paa min Søn Nicolay Benjamin Aalls ... (?) og der bleven Liquidered.
Porsgrund 22. Octob. 1768.
Vi finder her sengekammeret utstyrt med ligende møbler som hos Coucheron. Her er ogsaa dette rum utstyrt som dagligstue, spisestue og soveværelse og saaledes utvilsomt familiens dagligværelse. Men her finder vi tillike ogsaa et mahognibord med 3 skuffer i kammeret ved siden av storstuen ind mot gaarden. Da bordet har 3 skuffer maa det være stort, og dette rum brukes derfor sandsynlig som spiserum for gjester og mindre selskaper. Paa gangen ovenpaa staar «5 border til stort, spisebord». Dette brukes for de store selskaper nede i spisestuen.
Som man ser gjælder denne fortegnelse det indbo som Nicolai Benj. Aall faar av sin far da han som nygift skal sætte eget bo. Skjønt dette indbo ser ut til at være nogenlunde complet for et saa ungt hjem, er det en selvfølge, at indboet er complettert med aarene, likesom det ogsaa er usandsynlig, at den unge frue kom helt tomhendet tilgaards. Vi kan saaledes ikke foreta nogen direkte sammenligning mellem dette indbo og Coucherons. Men det er allikevel paafaldende, at denne indbofortegnelse, som kun er 17 aar ældre end Coucherons, ikke fremviser andet spiseservice end tinn.
Da gamle Niels Aall paa denne tid har sit eget hus og hjem, kan vanskelig dette store tinnservice tænkes at være arvet fra ham. At det er anskaffet som nyt synes ogsaa fortegnelsen at tyde paa ved de nøie opgivne priser.
Man maa derfor anta at i 1768 er tind endnu det almindelige spiseservice, mens specifikationen fra Coucheron viser at i 1785 holder stentøiet og porcellænet paa at fortrænge tinnet.
Kun kaffe- og teservicet er her hos Aall av porcellæn, og dette alene koster omtrent likesaa meget som de 8 dusin tinntallerkener tilsammen. I forhold til tinnet er porcellænet endnu en dyr vare.
Som ovenfor nævnt vet vi at hovedbygningen kun hadde 3 værelser betrukne. Hvilke rum dette er kan vi kun gjette os til, men vi tar vel ikke meget feil ved at anta, at det er spisestuen, storstuen og storstukammeret. Det er ihvertfald disse rum som har de fineste og dyreste møblementer.
I storstuen koster saaledes de 2 speil alene 117 rdlr. og konsolbordene 32 rdlr. tilsammen 149 rdlr. De øvrige møbler i storstuen, spillebordene, de 12 stole og kanapeen koster kun 75 rdlr. tilsammen, et talende vidnesbyrd om tidens forkjærlighet for flotte speil. I hjørnekammeret er ogsaa speilene de dominerende, og selve gjestesengen staar her langt tilbake, hvad prisen angaar, den kan nok langtfra maale sig med Coucherons pragtseng.
Den store sal i 2den etage, hvor gjesterne samledes har et helt underordnet utstyr. Ikke alene har vi her stokkevæggene bare, men selv speilene koster ikke tilsammen mer end 50 rdlr.
Det var ingen billig fornøielse i de dage at sætte hus, naar datidens fordringer til et dannet hjem skulde tilfredsstilles. Som vi har set koster dette indbo for nygifte 1538 rdlr. 3 mark 8 skilling. I Coucherons specifikation har vi desværre ingen værdi eller pris anført, men der kan neppe være tvil om, at hans indbo representerer en betydelig høiere værdi end indboet i Aalls nye hjem.
Man maa saaledes anta at indboet i Coucherons hus har en værdi av mindst det 10-dobbelte av hans faste aarlige indtægt. Et embedsmands hjem i nutiden maa vel i almindelighet nøie sig med adskillig under halvparten av denne værdi, tiltrods for de mange flere fordringer og bekvemmeligheter som nu er uundværlige.
I det rike kjøbmandshjem hos Nicolai Benjamin Aall spiller indboets kostende vistnok ingen større rolle. Men her er ogsaa en nøgterhet i fordringer som neppe var almindelig i de dage. En senere visit i Jacob Aalls hjem paa Borgestad vil vise, at ogsaa de rike kjøbmandshjem kunde stille fordringer i forhold til sine indtægter, fordringer som nok kan maale sig med de kontrollør Coucherons hjem i forhold til sine beskedne indtægter fremviser.
Men var fordringerne til hjemmets utstyr store i de dage, saa var der til gjengjæld utvilsomt en stor orden og paapasselighet. Paa Ulefos er det blandt gamle papirer opbevaret en seddel fra 1784 over hvad der findes i «min Mands Chatol». Seddelen er uten navn, men maa vistnok være skreven av fru Amborg Aall, Nicolai Benjamin Aalls hustru. Den lyder saa:
1784 er der i min Mans Chathol
40 gode mandskeed skiorter med Camerduges mandskeed for og
4 gamle som er oppøntet eller vedgiort
5 par kniplinges mandskeedeter
dito 7 nøye mandskeed skiorter foruden mandskeedeter
dito gamle foruden mandsker
18 gode eller nøye nedelduges kluter
4 gamle
22 lommetørklæder eferte (?)
Denne lille seddel fortæller os ikke bare hvad der fandtes i Nicolai Benjamin Aalls chatol, men likesaa tydelig om den orden og paapasselighet, som fru Amborg holdt i sit hus.
Før vi forlater Nicolai Benjamin Aalls hjem, maa vi ogsaa se hvad dette hjem kunde by sine gjester. Det var ikke alene et selskabelig hjem, uten ogsaa et gjestfrit hus. Og tiltrods for at verten var en meget nøgter mand, saa fløt vistnok «buteljernes» indhold noksaa rikelig. Det kunde nok være paakrævet i de dage, at ha «buteljebrikker til at fæste paa bordet», som der staar i Coucherons specifikation.
Der er i «Slegten Aall» gjengit en optegnelse av hvad der i 1797 fandtes i N. B. Aalls kjelder. Skjønt det vel maa antas, at meget av det i optegnelsen anførte er bestemt for salg, saa er der endda tilbake en saa rikelig beholdning, at man faar et godt kjendskap til, hvad huset kunde by sine gjester, baade av mængde og sorter.
Skjønt som sagt optegnelsen er publicert før, tar jeg den dog ogsaa med her
Ved Ettersyn i Kiælderen d. 23. Dec. 1797 Befandtes
7 ankere Gammel Wiin og Een som tappes af 3 ankere Muskat Wiin. Een ditto af Bieners 8 sty. bouttl af Bieners Wiin Een anker ung Wiin 2 Halve ankere Rum af Lars Lorenson's Ditto Een anker af Elsters som Tappes af ankere ordn. fransk Brv. og een som Tappes af 4 ankere Rodwiin av Jeppe Pedersons 2 Oxhvd af Cappellens ditto 1 ditto af Anchers, 1 ditto gammel 1 Bedste fr. Brv. som tappes af 1 anker Edike, een tønde ditto og et Oxhvd med en Slump 1 anker ditto af Elsters 10 dusin 6 buttl Rød Wiin 2 Tønder Burton Ale. 1 Tønde Bedærvet ditto 83 buttl Engelslk Øll af Lars Søresons 20 buttl Bristol Ale af J. Wrights 9 buttl Etigl. Ale af Qvistes 2 duts Shields Øll af Bieners 9 buttl af Nissons, 5 dusin 6 buttl Hiemme tappet Øll 60 buttl Hiemme tappet Porter 11 buttl af Borsses Porter Een Heel Casse Champagne Wiin 1 ditto med 25 buttl, 4 styk ditto gammell 3 buttl af Jacob Aalls Kh. Champgn Wiin
Een liden Kurv med Holl. Rhinsk Wiin 1 ditto ditto 8 buttl ditto af Bieners 31 buttl gammel Rhinsk Wiin 3 dutz. butl Constantia Wiin 9 buttl Musell Wiin Mrk. M. U. 7 buttl ditto Mrk. W. 3 buttl Cannarie Seck 2 buttl Sød Wiin af 30 st. Sherry Wiin 35 st. af Borsses dry Madeira Ecii Kasse Malvazia madeira 7 buttl Burgundie Wiin 28 buttl Lang-Kork 1 kasse med 2 dusin Clarett af Halsess 2 dusin Lang-Kork af Halses 1 Buttl af I. Wrights Citron Saftt 2 Halve af Winters ditto 13 Buttl Snuus 2 Kasser Piber I skapet 25 buttl Arrak 3 buttl Champgn. 11 buttl Malvazia Madeira 33 buttl Forskiellige Slags Een stor Krukke med olie 1797.
At denne optegnelse netop kommer fra N. B. Aalls hjem, hvorom alle beretninger samstemmer i at baade vert og vertinde var meget arbeidsomme, nøkterne og maateholdne mennesker, det gir optegnelsen særlig værd.
Det var de glade dage i Porsgrund, da man søkte «at forene det nyttige med det behagelige», som B. H. v. Løvenskiold sier; da den «fine kjøbenhavnske tone var raadende», denne tone som under parykkens og forklædningens maske kunde spille sine roller med rococoens eiendommelige smil, snart sarkastisk koldt, snart træt og likegyldig, snart muntert og overlegent (Harry Fett).
Men de gamle rococomennesker kunde ogsaa være naive nok for at more baade sig selv og andre. Naar vinen hadde gjort sin virkning utover kvelden begyndte gamle Niels Aall, fortælles der, at synge «gubben Noa, gubben Noa var en hædersmand», og de andre sang med.
Naar denne stemning var naaet, er det rimelig at naturen vandt over optugtelsen, at rococosmilet blev naturligere, tonen mindre «fin» men desto mer variert. Og montro om ikke dette føltes som en befrielse?
| Halldor Børve: To gamle Porsgrundshjem. Skien s. 79-108 . - Særtrykk av Aarsskrift 1914 for Fylkesmuseet for Telemark og Grenlaand | |
| Porsgrunn biblioteks hjemmeside | Søk i bokbasen |