Aallgaarden i Porsgrund

av Cato Aall

I det aarsskrift, som Fylkesmuseet for Telemarken og Grenland udgav i i 1915¹ har afdøde arkitekt H. Børve skrevet om denne gaard. Gaarden blev kjøpt af Nicolai Benjamin Aall, den senere eier af Ulefos, i 1769 og han flyttet straks ind der som nygift og blev boende der til sin død i 1798 og senere enken fru Amborg Aall, til hun døde i 1815. Den var bygget af eieren av Næs jernværk, cancelliraad Ulrich Schnell, men brændte 14de april 1908. Imidlertid existerer der en brandtaxtforretning over gaarden af 1779 indtaget i H. K. Steffens: Slægten Aall, side 141, og paa grundlag af denne og det bevarede billede af gaarden, har arkitekt Børve lavet en skitse af begge husets etager. Det var en stor og rummelig gaard med ikke mindre end 21 værelser foruden ydre rum og udhuse, som indeholdt madbod, drengestue, stald, fjøs, vognskjul, grisehus, hønse- og kalkunhus, alt bygget omkring et indelukket gaardsrum. Der er bevaret en «Specification over Gaards Reedskaberne Herr Nic. Benj. Aall tilhørende 14de Oktober 1796.» Den har kanske tjent som en selvangivelse ifølge den gamle forordning om skat paa vogne og carioler. Der er i «Specificationen» opført en mængde vogne, sæletøier og lignende, hvoraf hidsættes

«3 Stk. Careter og Vogner, 2 Dobbelte Carioler, 2 Stk. Enkelte Ditto, En Breed Slæde, 8 Stk. Enkelte Ditto, 4re Par Vogn Sæller med fuldt Behør, 4re Par Cariol Sæller med Ditto, 10 Stk. Slæde-Sæller med Ditto, 6 Par Dombiel Sæt, 7 Stk. Ride Saller, 2 Stk. Sorte Dækner til Liig-Slæden, 2 Stk. Hvide Sæt til Hæsterne.

Da Nicolay Benjamin Aall skulde gifte sig og flytte ind i gaarden, fikk han alt slags indbo og løsøre af sin fader Niels Aall den ældre. I Slægten Aall, side 13 i, er efter orginalen paa Ulefos indtaget «Optegnelse over de Meubler og Hussager min søn Nicolai B. Aall til Etablissement bekomt haver» dateret 22. oktober 1768. Efter denne optegnelse har arkitekt Børve rekonstrueret, hvorledes de forskjellige rum i gaarden blev møbleret. Imidlertid synes Børve at overse, at Aall giftet sig med Amborg Wesseltoft, datter af den rige Skienskjøbmann Jørgen Simonsen Wesseltoft og Inger Coldevin. Som den rige arving er bruden sikkert ikke kommet tomhændt til det nye hjem, men nogen oplysning om, hvilket udstyr hun medbragte, har man desværre ikke.

I 1777 skiftet Niels Aall den eldre med sine børn, og hans eiendomme og brug blev delt mellem de to sønner Nicolai Benjamin og Jacob Aall, den senere eier af Borgestad.

I 1775 og 1782 kjøbte N. B. Aall desuden Ulefos med tilliggende eiendomme, bl. a. Bjørntvedt gaard ved Porsgrund. I 1783 bygget han paa Bjørntvedts grund landstedet Roligheden ved Porsgrundselven.

Sønnen Jacob Aall skriver i sine optegnelser:

«Her lod han opføre en Bygning under en Mesters Opsyn, formedelst sine stærke Mure og italienske Tag ansaaes den for Tidens Mesterstykke og Egnens Underverk...
Der tilbragte jeg mine gladeste Barndomsdage, forlystede mig med de mange nye Gjenstande og sværmede om blandt Paafugle og Perlehøns og andre skjeldne Dyr, hvormed min Fader smykkede sit Yndlingssted.»

Sit hjem havde imidlertid Nicolai Benjamin Aall i Aallgaarden og her døde han i 1798.

Allerede ved kgl. resolution af 19. mars 1784 havde han erholdt tilladelse til, at skiftet efter ham skulde foregaa ved samfrænder, men dette skifte er desværre ikke bevaret.

Den ældste søn Niels Aall overtog i 1800 Ulefos med tilliggende eiendomme m. m. for rdlr. 92.800.-, Jørgen Aall overtog Bjørntvedt gaard og landstedet Roligheden og resten af eiendommene i Telemarken.

De to yngste brødre Jacob og Nicolai Benjamin kjøbte i 1799 Næs jernværk ved Tvedestrand for rdlr. 165.000.- dansk curant.

Nicolai blev imidlertid faa aar efter udløst som medeier i Næs og kjøbte af Jørgen Aall Bjørntvedt gaard med grundleier af Porsgrunds by og boede der til sin død.

Alle brødrene var født og opvokset i Aallgaarden og de tre ældste Niels, Jørgen og Jacob kom jo til at spille en ganske stor politisk rolle. De mødte alle paa Eidsvold, Niels som regjeringsraad, Jørgen og Jacob Aall som medlemmer af riksforsamlingen. Allerede som disse tre mænds barndomshjem, har Aallgaarden en vis interesse. N. B. Aall gav sine barn en udmærket opdragelse, han holdt de bedste huslærere til dem og ogsaa en fransk lærer for at de skulde lære ordentlig fransk. Efter endt skolegang blev de to ældste Niels og Jørgen sendt til udlandet og tilbragte 2½ aar i England, Frankrige og Holland. Jacob og Nicolai blev sendt til universitet i Kjøbenhavn og senere paa lange udenlandsreiser. Faderen var meget liberal mod sine sønner, de to ældste fulgtes saaledes paa sine reiser af en fransk tjener, og Jacob Aall havde fra studentertiden i Kjøbenhavn i 1790-aarene en dansk tjener, Thomsen, som senere blev hos ham paa Næs til hans død i 1844.

Det var ogsaa et stort og meget selskabelig hus N. B. Aall førte i Aallgaarden.

Sønnen Jacob Aall siger i sine optegnelser, at selskabeligheden var saa stor «at min moder stundom vaandede sig under denne Byrde» og «at husholdningen vistnok var en av de kostbareste i den Egn af Landet.» Jacob Aall omtaler ogsaa, at huset var meget stort, men tarvelig udstyrt. «Husets store Sale, som kunde blevet dets største prydelse blev aldrig indredet» siger han. Imidlertid er Jacob Aalls optegnelser først skrevet ca. 40 aar senere, saa hans erindring har kanske svigtet ham paa dette punkt. At huset skulde være saa tarvelig udstyrt lyder ikke meget sandsynlig, idet det jo skulde være bygget av cancelliraad Ulrich Schnell, eieren af Næs jernværk, og det stemmer heller ikke med det indtrykk, man maa faa af skifteakten fru Amborg Aalls dødsbo, som vi senere skal se.

Efter mandens død fortsatte enken fru Amborg Aall at bo i huset og efter skifteakten at dømme er der vistnok ikke gjort store forandringer i den tid hun sad som enke.

Nedenstaaende regning viser hendes hushold:

Madame Aall betaler 2den Termins Personelle Consumtion af

Sig selv	1 Rd.	48/
3 piger og 2 drenge	7 Rd.	48/
Folke-Skat	0 Rd.	80
Stald-Skat	0 Rd.	48
Tilsammen	10 Rd.	32/

Langesunds Toldkammer den 27de October 1798 betalt til
Jacob Rash, adjungeret.

Hvorledes hendes økonomiske forhold var ordnet efter mandens død, vides ikke sikkert, men ialfald udstedte sønnerne Niels og Jørgen Aall en pantobligation til hende paa rdlr. 50,000 med pant i de eiendomme som de overtog i 1800 bl. a. Ulefos.

Skiftet efter fru Amborg blev afsluttet 28/3 1817 og boet blev opgjort med en formue af spdl. 41000.3.5 vesentlig i obligationer, tilsvarende omtrent rbd. 400.000 efter datidens pengeverdi. For at det hele skulde gaa saa retfærdig for sig som mulig blev der holdt offentlig auktion over indbo og møbler og denne indbragte spdl. 4165.7.6. eller rbd. 41659.0.0. Arvingene kjøbte paa auktionen, hvad de ønskede at beholde. Statsraad Niels Aall kjøbte saaledes møbler og indbo for rbd. 4299.4.8. og en del af dette er endnu paa Ulefos. Han havde ogsaa overtaget gaarden, som han imidlertid i 1817 solgte til Paul Linaae, der var gift med Jørgen Aalls datter Mariane Aall. Fru Amborg Aall døde 25. november 1815 og allerede 7de, 15de og 16 december foregik registreringen af møbler og indbo. I skiftesamlingen 7de blev det oplyst, at begravelssesselskabet var holdt dagen før. Der maa vistnok have været samlet mange gjæster i den anledning, det viser følgende post i boets regnskaber:

«1815, December 31te: Betalt Christian Bruun for 120 Butelier levert til begravelsen: Rbd. 320.0.0»

Ogsaa ved auktionen 8de april og følgende dage i 1816 har der været traktement. Der er saaledes anført:

«1816, Mai 7de: pr. 2 Dousin Boutelier Viin tilbageleveret som overblevne ved auktionen å 32 Rb. Rbd. 64.0.0.»

Registreringen af alt, hvad der fandtes i Aallgaarden er indtaget i skifteakten, og da alt blev optegnet allerede dagene umiddelbart efter begravelsen, skulde man her have en nøiagtig opgave over, hvad der fandtes af møbler og løsøre i husets forskjellige rum. At medtage alle poster vil føre forvidt, det faar være nok at tage med, hvad der har lidt mere interesse:

Der er i skifteakten opregnet 58 sølvgjenstander af forskjellig slags fra No. 7 til No. 6, desuden 116 Spiseskeer med en vægt af tilsammen 1192 Lod og en værdi af rbd. 4790-0-0. 18 par Knive og Gafler, Sølvskaftede i Foderal, i par store Plettede Lysestager, 36 par Plet Knive og Gafler m. m.

Prætiosa:
	1	Guld ring i Fouteral	No.	80	Rbd.	80
	1	Guld Tobaksclaase	No.	86	Rbd.	300
	1	Agates Tobaksdaase	No.	87	Rbd.	2
Kobber:
		Der er opført 3 i kobberkar af forskjellig slags ansatt til en værdi af			Rbd.	427
Bliktøy:
		Der er opført heraf 47 nummere
Tinn:
		Der er opført heraf 52 nummere, hvoriblandt 30 stk. Tinnfad, 3 terriner, 11 dusin tallerkner o.s.v.
Porcelain:
	12	Stk. Bord Dukker	No.	1	Rbd.	12
	1	Stoer og 4 smaa ditto	No.	2	Rbd.	10
	4	Stk. do.	No.	3	Rbd.	4
	1	Stel bestaaende af 1 Caffe Kande med blaat kiede og fod, 1 Thekande, 1 Fløde-Kande, 1 Sukker Daase, 12 pr. Kopper med Hanker, 2 spilkummer	No.	8	Rbd.	16
	1	Stel bestaaende af samme gjenstande	No.	16	Rbd.	16
	1	blaa og hvid Porcelains Punschbolle	No.	18	Rbd.	2
	1	do. indvendig illuminert	No.	18	Rbd.	2
	1	Blaat og hvidt Stel of Engelsk Stentøy bestaaende af 22 Fade 1½ Dusin Flade Frokosttallerkner, 16 Dusin og 10 Stk. flade og dybe Tallerkner, 6 Stk. Flettede Frugt Kurver, 4 Stk. Terrainer o. s. v.			Rbd.	300
	1	Spillebordstager, 8 Stk. Bord Stager.
	Der opregnes ogsaa diverse andre Terrainer, Fade, Kurve o. s. v.
Glastøy:
	1	stor Pokal med Laag	No.	2	Rbd.	2
	1	mindre Pokal	No.	3	Rbd.	1
	1	liden Pokal	No.	5	Rbd.	1
	3½	Dusin Schampagne Glaser			Rbd.	21
	38	Viinglas
	23	Desert Glaser
Diverse:
	24	Par Desert Knive og Gafler med grønne Skaft			Rbd.	12
	1	Flaske Foer med 12 Flasker og 6 Glaser			Rbd.	12
	1	do. med 4 Flasker og 2 Glaser			Rbd.	5
	1	Stegevinde med 2de Spid			Rbd.	10
	6	Stk. Olie Malerier			Rbd.	12

Plan of 1ste etage

Plan of 2den etage

Ialt er opført 31 stk duge med 21 dusin Servietter verdsat til rbd. 1657.0.0. Desuden var der lagener og brugte duger, servietter og andet lintøi, som det blev overladt Madame Iversen og madame Kiil at registrere og taxere og som af disse blev verdsat til Rbd. 2400.00. Endelig var der en kiste linned, som de 3 døtre skulde have forlods i henhold til afdødes egen saalydende disposition:

«Dette Dækketøi, som ligger i denne Kiste, tilligmed det øvrige af Dreiel og Lerredslagener, er efter Deres Forældres Eenstemmige Overlæg, tiltænkt vores Kiære Elskværdige Pige Børn.»

Porsgrund den 2den Januar 1806
Amborg Aall.

Endelig er der i de forskjellige rum i huset registreret en masse mindre værdifuldt indbo og løsøre, som det vil føre for vidt at medtage her. Det har været et vidtløftig boe at gjøre op og det lyder derfor ikke urimelig, at Skifteforvalteren Bruenech fik et extra honorar.

Stervboets Vedkommende proponerede,

«at Skifteforvalteren foruden tilkommende 4% i Auktions Sallarium, Udgifter til Stats Cassen, Fattig Cassen, Tuugthuset og Stemplet Papir, beregner sig for Skifte Sallarium og øvrige mindre Skifte Omkostninger i rund Sum 300 Spd., hvilket han med Taknemmelighed modtog.

Byskriveren, cancelliraad Schlanbusch fik Spd. 100. Afdødes tjenere fik forskjellige beløb, saaledes Methe 300, stuepigen Ragnhild 100. Fæepigen Ingerie 100. Halvor Tienestedreng 150, og en del andre fik mindre beløb. Presenter til Madame Kiil, Ragnhild og Methe af Sølvtøi og Thetøi er opført med 247.4.2. Jomfru Christie, som har forestaaet afdødes hus og vistnok var en søsterdatter af hende fik:

«Efter hendes forlangende til Klæde til en Pels kiøbt afvigte sommer 150.»

«Ligeledes fandtes en tilstaaelse fra Sønnen Hr. Stats Capitain Jørgen Aall dat. 17de Januar 1807, om at have af hende modtaget 500 Rd. D. C. ligeledes til Uddeling blandt værdige Trængende især Huus Arme, naar hun ved Døden er afgaaen.»

«Klocherne i Væstre Porsgrund Kirke efter Lieutenant Biørns Regning Rbd. 12.»

Af alt det sølvtøi, som er opregnet i skifteakten, er en del nedarvet blandt fru Amborgs efterkommere. Forklaringen til, at der ikke existerer mere maa tilskrives bl. a. den sølvskat, som i 1817 blev udskrevet i anledning oprettelsen af Norges Bank.

Hendes søn, Statsraad Niels Aall maatte tegne sig for Rbd. 48370.3.0. efter hvad der 1/12 1817 er anført i hans regnskabs-bøger og heraf udgjorde:
    «770½ Lod Sølv à 11 Rbd. - 370 Spd. 90/ - Rbd. 8475.3.0.

Det sørgelige var, at de 7702 Lod sølvtøi, som han maatte aflevere neppe har været nyttegjenstande som skjeer, gafler o. l. som ikke saa godt kunde undværes og som derfor endnu er i behold. Det har nok været prydsølv af den slags, som opregnes i skifteakten efter moderen og omtrent lige meget.

Note:

1. Aarsskrift 1914, s. 97 ff.